Stress – en indbygget indre kamp for at trives

Jeg er mere og mere forundret over den krop Gud har designet for mig

Der hvor jeg mistrives og presser mig selv over evne – der har Gud sat en fail-safe i mit indre, så min krop protesterer og TVINGER mig til at lytte.

Det gør det ikke lettere at “fikse” mine problemer, men det gør mig tålmodig og lydhør at VIDE at selv en stress-sygemelding giver mening – den skal hjælpe mig finde vej.

Måske du vil vide hvordan jeg endte her?

  • Jeg havde en mand som savnede jobtrivsel og var træt
  • Jeg fik to børn, og havde kun hjælp et par timer hver dag, resten var mit
  • Jeg tog uddannelse, jeg startede selvstændig
  • Jeg ville redde alle de andre
  • Jeg voksede, faldt, slog mig og rejste mig igen – langsomt men sikkert
  • Jeg blev TRIST, forvirret og træt, så træt, så uendeligt TRÆT

Det vigtigste jeg ønskede mig – en familie som stortrivedes, brugte tid sammen, kunne hygge sig sammen og en mand, som delte alt dette med mig og elskede mig – og med mig. Trods alle mine anstrengelser oplevede jeg aldrig at udrette alt det jeg drømte allermest om.

Jeg vendte skuden, sagde fra og fandt tilbage til min og Guds kærlighed

Da jeg endelig accepterede min egen tristhed og træthed skete skiftet. Jeg sad hver dag en time og græd og bad til Gud. Endelig et frirum hvor jeg kunne “tillade” mig al min sorg og længsler. Endelig. Jeg vidste jo godt at Gud altid hører og gider høre på mig. Jeg vidste jo egenligt godt at Jesus hver dag arbejder for min sag. Jeg vidste allerede at Helligånden bare venter på vi tillader at blive inspireret.

  • Nærhed med Gud
  • Nærhed med mig selv

Jeg kunne ikke tænke og planlægge mig ud af min “tilstand” af stress. Mit hoved summede konstant, jeg kunne ikke sove, ikke tænke, ikke huske og var i konstant opsøgen af mine umiddelbare behov: Mad, hvile, nærhed og FRED. Så fantastisk at vores indre er indstillet til at SKRIGE på det den behøver – når vi nægter at lytte efter.

Ps. Vejrtrækningsøvelser, accept af uro og ængstelse, træning i at sidde stille, fokus på at lukke “gode” ting ind i mit liv og opfylde mine egne behov var HELT uundværligt i helings processen.

Ud af asken voksede en fornyet tillid til mig selv, Gud og andre

Jeg er ved at være klar – jeg er ved at være helet – jeg er ved at være klar

Klar til at indtage livet igen, men denne gang på MINE og Guds præmisser. Denne gang med Gud som leder, med hans kærlighed, guidning og varme, som viser mig nye veje jeg aldrig havde set selv. Han sender mennesker til mig, som trænger til det han har givet mig at være og kunne for andre. Mennesker jeg aldrig selv havde fundet. Mennesker, der som jeg, mangler mod, håb, retning og vished om deres fuldstændig fantastiske ufattelige gudgivne genialitet HELT som de ER.

Hurraaaaa! Det er så fedt og befriende. Vi er skabt med og til hinanden.

 

Share
Dette indlæg blev udgivet i En kristen kvindes blog og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.